Christian Winther (1796–1876)

Samlede Digtninger (1860)
Tredie Bind. Til Een

Til Een

1.
Hverken Verden eller du
2.
Saa Havets Brusen, den vældige Vind
3.
Du veed ei, hvor jeg er?
4.
Hvis du, o Goethe! hendes Tanker
5.
Jeg kjørte i dunkle Skove
6.
O, kunde jeg dit Knæ dog favne
7.
Naar jeg skal døe, jeg mit Farvel
8.
Ud over Havets Mark, den øde
9.
Ved en Fuglekræmmers levende
10.
Kunde jeg Roser male
11.
Lad os reise, lad os vandre
12.
Bøgen skyder alt sit Blad
13.
Mennesket har og et Bryst
14.
Ved Veien paa en Steen jeg sad, og Brystet
15.
Jeg gik mig i Skoven saa eensom en Gang
16.
Mod! — Er det ei et Tordenbrag
17.
Fuld af hede Sommerdrømme
18.
O, var du her i denne By
19.
Dreng! — du med de brune Lokker
20.
Tilgiv — tilgiv! jeg kan ei andet!
21.
Hvor Mangen søger ei med Qval
22.
Og var du bleg, som Nattens Stjerne
23.
Hensjunken i mit Hjertes Drøm —
24.
O, lad ei svinde
25.
Jeg gad saa gjerne være
26.
Al den Veemod og Smerte
27.
Jeg seer det grant, du favre Qvinde!
28.
Har du sovet sødt i Nat?
29.
Min Sjæl var viklet ind i Smertens Traade
30.
Der var saa ængsteligt i Haven!
31.
Min Elskede! du har mig sagt
32.
Skal jeg klage! skal jeg sukke?
33.
Mit Bryst var som en tropisk Egn
34.
Her midt blandt dine Huus-Spioner
35.
Du vilde Hjerte! sov i Fred!
36.
Har du alt længe sovet?
37.
Fuglen sværmer for Himlen
38.
Du vil ei troe, hvad jeg har sagt
39.
Tænker hun ei paa mig, vil jeg dog tænke
40.
Der sittrer paa mine Læber
41.
Hvad mener du med dette hulde
42.
En Stjernetyder liig, der henrykt glemmer
43.
Det sused i nøgne Toppe
44.
Nu Vaarens Blikke venligt smile
45.
Der bygger en venlig Svale
46.
Tak, Elskte! For det Blomsterbrev
47.
Der var saa ensomt og saa stille
48.
Hverken Konge eller Dronning
49.
Til Sundhedskilden gik jeg
50.
Naar dybt i Nattens lune Skjød
51.
See til Jupiter, den Skjelm
52.
Paa Gaden over Stenene
53.
Lad dem synge som de maae!
54.
Hil dig, min Vandrings Lys!
56.
Skjøn er Vaaren! Lifligt Solen
57.
Løvet synker mat til Jord
58.
Naar Solens Blik kun sparsomt bryder
59.
Her hjemme i min Stue
60.
Saa fast mit Hjerte banker
61.
En Rosenstok, ustadig
63.
Hvor jeg af Længsel bæver
64.
Sov sødeligt i Dødens Skriin
65.
Jo vist er du fortryllende! —
66.
Naar Natten kaster sine Skygger
67.
Det er jo, som jeg tidt har sagt
68.
Nu Dagen lukket har sit Øie
69.
Paa Landet skal du leve
70.
Jeg kom til Skovens Bolig
71.
Jeg taug nu saalænge stille —
72.
Mig ingen Tid skal have bragt
73.
I Sommer, da vi havde det yndige Veir
74.
De see paa dig med Øine milde
75.
Svæv hid med al din Pragt og Pryd
76.
Skulde der komme den Tid
77.
Over By, fra Taarnets Kroner
78.
Jo tiere jeg seer dig — ak!
79.
Jeg mine Qvaler alle
80.
See, staaer ei der det unge Aar
81.
Jeg drømmer om dig i Nattens Stund
82.
See, Vintersolen bleg og mat
83.
Jeg elsker dig! — og aldrig rolig
84.
Min Tanke som en Svale let
85.
Naar Bølgen langsomt vugger
86.
I Skovens Høisale Falken graae
87.
O, hvergang min Tanke til dig gaaer
88.
Der var Roser i Dale
89.
Jeg holder fast ved dig, saalænge
90.
Du lader Ingen vide
91.
Naar Dagen er bortgangen
92.
Liig efterladte klare Foraarstanker
93.
De gamle Sagn fortælle
94.
Paa Sorgens skumle Kyst min Tanke strander
95.
Velsignet Skibet være
96.
Mig Himlen var saa vild og graa
97.
Ifald i Hjertet, dybt derinde
98.
Jeg længes efter dig min Ven!
99.
Naar dine bedste Tanker følge
100.
Du lykkelige, spæde Dreng!
101.
Natten var mild og kjær
102.
Du er som Brød, det grove — fine
103.
Du er deilig! O, det nytter ikke
104.
Hvor Skoven meest var øde
105.
Mens sorgfuld jeg mig her har sat
106.
Jeg hader dem, de lange Dage
107.
Læg Vedbendranken om min Hat
108.
Min Sang er mat. Jeg føler Tiden tvinger
109.
Man skal i Tide trække sig tilbage
110.
Men saa — jeg nægter ei — var det ret yndigt
111.
Da ubevidst jeg sang og sad alene
112.
Jeg vil ei trøste mig som Andre flere
113.
Jeg reiste mig saa let fra Smertebaaren
114.
Hen over Sneen sprang og løb
115.
O, Stilhed! tankerige Ord!
116.
Det er nu engang i sin Orden
117.
Her paa Deilighedens bløde
118.
Jeg havde med min egen Pen
119.
Naar Fødselsstjernen tindrer ned
120.
Modtag en Kreds af smaa Veninder!
121.
I din Haand, i den høire
122.
Du vil vist ei foragte
123.
Ding, Dang, Klokkeklang!
124.
See, nu er her svalt og stille
125.
Du er saa yndig, kjær og sød
126.
Pen gjør Ufred, skaber Ro
127.
Jeg seer dig hisset tydeligt
128.
De sad ved Julebord i gamle Dage
129.
Huusnisserne her i vort Slot
130.
Saae du ei tidt en Svale
131.
Duftende Smaabørn fra Vinterens Skjød
132.
Blandt Fortids Tanker din Tanke gaae!
133.
Et yndigt Alfeflor af Blad og Ranker
134.
Mens hjemme Stormen tuder
135.
Jeg er fra Norge — og jeg er god
136.
Hiint Sagn om Weinsbergs Qvinder brave
137.
Et Billed af en Sanger stor
138.
Et Aar, naar det begynder
139.
Ret aldrig kan jeg glemme