Emil Aarestrup (1800–56)

Samlede Skrifter (1976)
Andet Bind. Utrykte digte 1825–37

Du søde Barn, saa længselsfuld og stille
Sonnet
Jeg gik saa tidt til disse Klippestene
Jeg var saa tidt saa sværmerisk allene
Hvor Alt er taust. Hvert Blad, hver løvrig Ranke
Venner, hvad skal jeg fortælle og sige?
Farvel, min gode Nicoline!
Vent ham ei længer, du Danmarks friske, yndige Sommer
Døer jeg — nuvel! jeg frygter ei
Christi Himmelfartsdag
O hulde Drømme! smigrende og søde
Naar Letsind stiger, og min Troskab daler
Paa Fjeldet —
Hvad disse Haandtryk, disse Blik betyde?
Paa hine Stene stod hun
Den Kloge og den Gale
Min høitærede kjære Ven og Velynder
I Vers, Fritz Timm, hvad mere er, i Stanzer
De legende Børn
Min Elskte! Orglet lyder
Nu tændes Stjernen
Du! Du! Du Søde!
Jeg havde faaet Brev fra dig, Nanette
Kjære Fritz! titusind Tak
Kjære Heidenhelm! Undskyld jeg trætter
Kjære Christian! gode Fætter!
Fra Øen, hvor en stor, elskværdig Slægt
Den 28de Februar 1833
Min kjære Ven Ballin
Min kjære Apotheker Trier
Lolland
Den 15de Juni 1833
Skaaler ved et Barselgilde
Karls Vise
W. Hogarths sidste Malerie
Epigrammer
Til Herman Timm
Din Følelse er Aske
Resignation
Hvorhen, min unge Frue
Huldskab og Troskab
Sommerfugle jeg elsker at fange et eneste Misgreb
Besværgelsen
Besværgelsen
De søeblaae Blik
En Nordamerikaner, Hobson heed han
Fortvivlelse
Paa Maskeraden
Hemisphærerne
Fangen og Fangevogteren
Der er en Sjæl i denne Albu
Der er en Trolddom paa din Læbe
Det var den høie, hede Dag
Til C. R.
Tag dette Kys, og tusind til, du Søde
En deilig Aften. Stille, sølvklart Vandet
Enthusiasme
Hvilke Spaltninger og Ridser
Lavinen
Hvilke Ætherregioner
Fremad!
Til .....
Skyggerne
Rødglødende, hvidglødende
Det Blaat, som kaldes Himmelblaat
Paamindelse
Vor Glæde tager da sin Flugt
Min Ven
Tilgiv mig, kjære Ven, at ei forlængst jeg takked
Hvor det glæder mig, at du er kaldet, glem os ikke
Venskabstrøst
Trudsel
Nu, da vor Jubelfests Fanfaronader, kjære Ven
Riimbrev til Frøken W
Sonet
Ved Madonnabilledet
Landet drog jeg vide om
Til Fylla
Sølvbryllupsvise
Eensomheden
Til Maanen
Den frimodige Ven
Ja, jeg har sværmet bagvendt for din Ynde
Med en kasse eau de cologne
Forgjæves! min Længsel
Lokkerne
Hendes Lokker
Min tunge Taare sank
Taarerne
Høistammede Rose
Paa en Skraaning imod Skoven
Den synger over mit Hoved
Busken med røde Knupper
Hvor sig Løvet eensomt fletter
Tidlig Skilsmisse
Drømmeverdenen
Frøerne —
Omvendelse
Vi sad i Vinternatten
Hør, Dødens Klokker kime!
Morgen-Situation
Digternes Prydelse
Ritorneller