Lolland
til Frederik den 6te, ved hans Gjennemreise den 10de Juni 1833
til Frederik den 6te, ved hans Gjennemreise den 10de Juni 1833
Velkommen, Ven! Hil dig paa de smaae
Øer i Havets bølgende Blaa!
Egen omfavner Bøgen, sin Søster,
Og hilser med Grønt dig paa mine Kyster.
Ofte jeg speided fra blinkende Strand
Seilet, som gled ved Himmelens Rand.
Fuglene kaldte dig, Kilder og Bække —
Ak, men forbi foer den ilende Snekke!
Velkommen! Lad mig omfavne dig! Huld
Er dig hvert Straa, som groer af mit Muld!
Marken dig bringer Nødtørftigheds-Hornet,
Gyldent af Halmen, vægtigt af Kornet.
Ikke forsmaa hvad jeg byder dig! grib!
Skoven har Træ til det dristige Skib.
Pigerne række dig Krandsen af Roser,
Marken et Landeværn, Kysten Matroser,
Herremænd Haanden! De bygge saa godt
I mine Lunde det landlige Slot;
Gavmilde, ædle, en Pryd for min Have —
Dig vil de ligne, høihjertede, brave!
Kast et Par Blik bag Skovenes Blad!
Paa Kampestene Forfædrene sad.
See denne Bakke, omvæltet af Furen!
Der dømtes fordum, midt i Naturen.
See dem med Ro! Den Vrimmel, hvis Raab
Bringer dig Hylding, har Tillid og Haab.
Velkommen derfor! Selv jeg dig følger
Ærefrygtsfuld til min Grændse af Bølger.