Skaaler ved et Barselgilde
Mel. Im Wald und auf der Heide.
Mel. Im Wald und auf der Heide.
Lad Sangens Toner raade!
Tillad os, Deres Naade,
Som huldt den Lille bar;
Og du, som under Buen
Af Kirken smukt holdt Huen,
Og I, som Vidner var —
Halleh, Halloh, Halleh, Hallo!
Tillad os, Eders Skaal!
Før Vinen er uddrukken,
Du, søde Glut, i Vuggen,
Modtag vort Vivat du!
Du blomstre og du trives,
Henrive og henrives,
Bestandig from som nu!
Halleh, Halloh, Halleh, Halloh!
Din Skaal, Maria, du!
Det hælder nu mod Aften;
Alt mørknes Druesaften
Og alle Blomster smaa;
Men her, hvor Venner hvile,
Og hvor Veninder smile,
Er Himlen altid blaa.
Halleh, Halloh, Halleh, Halloh!
Det vil vi drikke paa.
De vilde Dyr i Skoven
Og Skyens Fugl foroven,
Hvo elsker ikke dem?
Ak, Adlen er det samme
Som Vildtet blandt det Tamme —
Et høit Halloh for dem!
Halleh, Halloh, Halleh, Halloh!
Et høit Halloh for dem!
Om Bonde eller Barde,
Med Pen og med Cocarde,
Minister eller Kok —
I Pialter og i Kaabe —
Dog Arbeidsfolk tilhobe —
Din Skaal, du tamme Flok!
Halleh, Halloh, Halleh, Halloh!
Vor egen Skaal, Halloh!
Vort Fædreland er stille
Og tempereert og lille,
Og vorder mindre vel;
Og derfor ei saa ilde
Ved et sagtmodigt Gilde
At klinke paa dets Held.
Halleh, Halloh, Halleh, Halloh!
Vort Fædreland: dit Held!
Før sig ved Salens Ende
De nye Voxlys tænde,
En Skaal vor Konge god!
Paa Statens lille Spidse
Staaer en Monarch tilvisse
Som han paa Naale stod.
Halleh, Halloh, Halleh, Halloh!
Ham styrke Druens Blod!