Paa Skyer jeg stirred
etc etc
Forgjæves! min Længsel
Kun søger de Lokker,
Hvis bruunlige Trængsel
Din Tinding omflokker.
Forgjæves! Min Tanke
Kun vandrer og leder
Om Lokkernes Ranke,
Du fletter og breder
— — — — — — — — — —
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forgjæves! min Tanke
Ei finder sin Hvile
Hvor i Maanskin det blanke
Skyl — — — — — — — — —
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forgjæves! min Tanke
Sig ængster og vaander
Kun Duft af en Ranke
— Din Haarloks — jeg aander
Forgjæves; den Ranke,
Som dulmer min Smerte
Omslynger, du Slanke
Din Barm og dit Hjerte
Forgjæves! jeg søger
Kun Sødme, som brænder
Hos Dig allevegne
Paa Mund og paa Hænder.
— — — — — — — — — —
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forgjæves! forgjæves!
Min Uro, min Længsel
Ei finder sin Hvile
I Skyernes Trængsel.
Forgjæves! forgjæves!
Min Længsel, min Vaande
Ei finder sin Lindring
I Blomsternes Aande
Forgjæves! forgjæves!
Ei Mylder af Vinen
Ei kjølige Druer
Formindske mig Pinen
Forgjæves! forgjæves!
Den Snoening, den Knude
Jeg ønsked at løse,
Er langt fra min Pude.
— — — — — — — — —