Forgjæves! Min Længsel
Kun søger de Lokker,
Hvis bruunlige Trængsel
Din Tinding omflokker.
Forgjæves! Min Tanke
Kun vandrer og leder
Om Lokkernes Ranke,
Du fletter og breder.
Forgjæves! forgjæves!
Min Uro, min Længsel
Ei finder sin Hvile
I Skyernes Trængsel.
Forgjæves! forgjæves!
Min Længsel, min Vaande
Ei finder sin Lindring
I Blomsternes Aande.
Forgjæves! forgjæves!
Ei Mylder af Vinen,
Ei kjølige Druer
Formindske mig Pinen.
Forgjæves! Min Tanke
Sig ængster og vaander;
Kun Duft af en Ranke
— Din Haarloks — jeg aander.
Forgjæves! Den Ranke,
Som dulmer min Smerte,
Omslynger, du Slanke,
Din Barm og dit Hjerte.
Forgjæves! Jeg søger
Hiin Sødme, som brænder
Hos dig allevegne
Paa Mund og paa Hænder.
Forgjæves! forgjæves!
Den Snoening, den Knude,
Jeg ønsked at løse,
Er langt fra min Pude.