Emil Aarestrup (1800–56)

Samlede Skrifter (1976)
Fjerde Bind. Utrykte digte 1838–56.

Fremtiden
Den første Bøn
Drømmen
Gaadeløsningen
Difficile est satiram non scribere
Kjære Ven! Jeg har faaet en Maneer
Kjære værslevske Venner!
Tilegnelse
Kongens Skaal
Gravrøsten
Den har du tabt, den Kjæde
Til O. Bang
Thorvaldsen
Critik
Yndig er Ourebygaard
Min Ven — Christian Petersen!
Kjøbenhavnske Minder
Mit Brev jeg sender
Sang
Kom, Gudsengel, stille Død
Til Kritikerne
Patriotisk Elegie
Forskjønnelsen
Prolog
Paa en Dag, der er bestemt Lykønskninger og Foræringer
Bliv ved, bliv ved, med Klokkerne at kime
Jeg var et Barn — mit Blod saa sagte løb
Jeg føler Venskab for det Gamle
Til Frøken Christine Rosenørn-Lehn
Critik
Den 1ste Januar 1841
Er Du en Christen? — spurgte du mig nylig
Deres Naade Fru Kammerherreinde, Baronesse Rosenørn-Lehn
Høivelbaarne Hr. Greve
Til Frøken Warenka Rosenkrantz
Flugt
Trøst
Idet jeg føler det som en indre Pligt
Med Roser og Ranunkler
O hvor smukt dette Landskabs Form i sit dæmrende Mørke!
D. 12te Juli 1845
Til en ung Sømand
Til — — —
Jomfru Else, Jomfru Else
Det fryser ved Octobers klare Maane
Her rasler Skoven og her suser Sivet
Paa Rosenborg, der vil I jer forsamle
Raskelsen
Valget
Den stakkelse Blindebuk! Han gjør sit Bedste
Professor Clausen og Væver Hansen
Politisk Indsigt
Af Krigens Trommer og Trompeter skræmmet
Prolog
Naar jeg i Eenrum færdes
Mortensaften
Impromptu
Den 19de Juni 1851
Vilhelmine Alvilda Unsgaard, født Herbst
Den 23 Juli 1851
Cotillon-Deviser
Tør jeg haabe, yndigste Neglike?
Man har Sagn om Borgtapeter
Man har Sagn om Borgtapeter
Man har Sagn om Borgtapeter
Man har Sagn om Borgtapeter
Du var henrivende paa Børneballet
Epilog
O min Ven, min Ven Don Carlo
Min elskte Viv
I Sydens Dal den hvide Fos sig styrter
Sølvbryllupsvise

Udaterede Digte

Paa Sengen skrev du det, med Taarer tunge
At Alperne vil speile sig i Beltet
Som i en hellig Dødskamp
Hellige Ensomhed
Jeg saa dig blusse og jeg skjalv
Meget Lolland mig gav, den frugtbare Ø, da jeg som Fremmed
Fik Kong Midas for sin Smag
De første Skarer er forsvundne
Et deiligt Sommerliv
Du var den fine Rose
Her var end Naturen samlet
Embryo
Fragment
Men fra Erindringen, det Svundne
I disse Sneeregioner
Det er min Pligt, det føler jeg, at skrive
O alle Jordens Engleglutter
Christiansholm med Borg og Skove
Vi har ført op et lille Skuespil
Munter og tidlig til Krigens Skare
Möge den Sund aufschäumen, den Wald durchsausen der Ostwind
Kong Fredrik gav sit vise Bud
Lokkerne

Fragmenter

Ud i den friske Luft! Ud i den frie Natur!
Lærken hun sjunger og Klokken gaaer
Helvede
Afsides i en Dal, hvor sjælden Solen kommer
Bag Hyttens Ruder smaa
Den regndryppende Sandvei
Ei de snoe sig om det Stive
Saae jeg ikke Dine spredes
Fiskeren