Som i en hellig Dødskamp
Mit unge Hjerte banker —
Og du har ladet falde
De sidste Hensynstanker.
Af dine skjønne Øines
Lynsvangre mørke Himmel
Sees kun, imellem Taarer,
En smægtende Æthers-Strimmel.
Min Røst er qvalt, min Stønnen
Er afgrundshuul og rusten —
Og du — selv dine Læbers
Sølvrene Klang er brusten.
O Tvendes Liv, Gulhyndy,
Er nærved at udslukkes —
Selv Amor maa forskrækkes,
Som seer dit Øie lukkes.
Han iler med sin Fakkel —
Han sikkert Faren kjender —
Med himmelsk Hast, forsigtigt
Et tredie Liv han tænder.