Sølvbryllupsviseden 7de November 1854.Mel: Fader Movitz, Bror.Hvad er Kjærligheds Vaar,Som saa hurtig forgaaer,Vel andet end en blændende Drøm?End en Dag i April,Fuld af glødende Smiil,Men fulgt af Regnens Strøm? — Alting sig tegnede Saa smukt, Og sikkert vi regnede Paa Frugt —Men da Drømmen forsvandtSiig os, hvad vi fandt?Knap Mindet — ikke sandt?Nei, nu er Du for slem;Sagtens gives der dem,For hvilke Elskovs Sol ei oprandt;Som ei saae nogen Frugt,Skjøndt det tegnede smukt,For hvem det Hele svandt — Altid det gaaer dog ei Saa slemt; O Elskov, din Vaar vi ei Har glemt!Dens Erindring er Lyst,Og i Alles BrystUdbreder den sin Trøst.Dog en Dag som i DagTaler Kjærligheds Sag,O Held os, med den stærkeste Røst;Denne Fest for en Vaar,Som ei svandt, men bestaaerVed Siden af sin Høst, Amor, den ilende, Blev tro; Her slog han sig smilende Til Ro;Ingen Vinge faldt af;Man ei Baand ham gav,Men Huset holdt han af.Derfor Slægtning og VenDerfor Datter og Søn,En Skaal for Brudeparret, de to,Der i femogtyve Aar,Der i Høst som i Vaar,Var enige og troe! Rosen, de dannede Til Krands, Med Sølvet kun blandede Sin Glands —O vær, Himmel, dem huld,Og er Tiden fuld,Bland Roserne med Guld!