Mit Lands collegiale Kløgt jeg priser,
Nu da jeg seer, af alleslags Aviser,
Hvordan man enes om — en Adfærd ikke,
Hvorefter hele Verden sukker,
Der kunde sætte Liv i døde Skikke,
Og puste meer end Støv af gamle Krukker —
Nei, Maalet sættes mindre for det første;
Man vil kun refusere Nytaarsgaven,
Og, skjøndt ei ganske gaae og tørste,
Dog passe, at man ei fordærver Maven.