Kom, Gudsengel, stille Død,
Læg mig hen til Ro og Hvile
Læg mig i min Moders Skjød
Under Mos og Taarepile
Jeg er træt af Dagens Blaa,
Træt af Nattens Stjernetaage —
Tornekrandsen har jeg paa —
O jeg kan ei længer vaage —
Jeg har grublet mig saa sløv
Paa den svære Livets Gaade
Jeg er bleven ør og døv
Og kan intet mere raade
Hjertet, som saa ungt og fast
Banked i sin Smerte
Med sin sidste Lykke brast
Koldt er nu mit Hjerte
Tag det bort, min mørke Ven!
Lad det Urnen fylde
Gravens Vugge — red mig den
Blødt du mig indhylle!
Lad mig aande Gravens Duft!
See kun — Bægret har jeg drukket.
O for sidstegang lidt Luft!
Kun et Drag til Afskedssukket!