Kom, Gudsengel, stille Død!
Læg mig hen til Ro og Hvile,
Læg mig i min Moders Skjød
Under Mos og Taarepile
Jeg er træt af Dagens Blaa,
Træt af Nattens Stjernetaage —
Tornekrandsen har jeg paa —
O jeg kan ei længer vaage.
Jeg har grublet mig saa sløv
Paa den svære Livets Gaade
Jeg er bleven ør og døv
Og kan intet mere raade
Hjertet, som saa ungt og fast
Banked i sin Smerte
Med sin sidste Lykke brast
Koldt er nu mit Hjerte
Tag det bort, min mørke Ven!
Lad det Urnen fylde
Gravens Vugge — red mig den,
Blødt du mig indhylle!
Lad mig aande Gravens Duft!
See kun, Bægret har jeg drukket!
O for sidste Gang lidt Luft,
Kun et Drag til Afskedssukket!
Den 15de December 1839.