Kom, danske Folk! Tørklædet over Næsen!
Den Rettighed, hvorefter du har sukket,
Gjør at du nu maa holde Øiet lukket,
Og i dit Valg ei være altfor kræsen.
Nu nytter ingen Pusten, ingen Blæsen!
Til Bedstemoders Dør har jeg dig trukket —
Der har du Brød og Salt og Afskedshugget —
Nu, Blindebuk, vær et fornuftigt Væsen!
Grams nu saa godt du kan! Her er jeg, Gamle!
Nei her! Pippip! saa brug dog dine Hænder,
Du kan jo frit til alle Sider famle.
Tag dig iagt! Her staaer et kostbart Stykke!
Og her er Lyset, husk dig, at det brænder —
Hvad greb du der? Ih, fy for en Ulykke!