Fr. Winkel Horn (1845–98)

A

Al Verdens Skaber mild og blid

D

Da Fjenden trængte mod os frem

Den sorte Jord jo drikker

E

Et Aar er der gaaet, kun et eneste Aar

G

Gaa din Vej, rødmussede Svend!

H

Hrollaug sad paa sin Kongsgaard

Hun var saa ung og nydelig

Hurra! der har vi den første Sne!

Hvad er skjønt som Havet, naar det sine Bølger

Hver Aften og hver Morgen

Hvergang to Sjæle mødes

Hvor det er smukt at se, naar Solen sender

Højt blandt Sarijärvis Heder boede

J

Jeg elsker hver lysende Stjerne

Jeg tænkte paa de Fugle smaa

Jeg vandred en Sommeraften

K

Kjender du Guldmund fra Lien

Knuges dit Hjerte af Sorgen

Kong Ingild gjorde Gilde; det var saa stolt en Fest

L

Lær mig, Gud, til dig at bede

M

Med blussende Kinder og lysende Blik

N

Natten ruged over Gaarden

Naturen skjænked Tyren

Nu er Elverprinsen bleg

Nu Eros er en Slave

Nu skyde Træerne vaargrønne Skud

Naar Druens Blod jeg drikker

Naar Tvivlen mig omspænder

Naar Verden dig forstøder

O

Om Kadmos vil jeg synge

Om Theben du fortæller

S

Slet Intet jeg mig bryder

Solen sig hæver af Mimers Væld

Solen staar i Vesterled

Sorg og Nød, og Synd og Død

Stakkels, stakkels Inger, hun var engang saa fro

Stor var Tavastboen Ojan Pavo

Svenskedrotten og Erik Jarl

T

Tag Hammeren, Hefajstos

Tag nu dit Glas min Frue

Tidt Kvinder til mig sige

Torgejr, Torgejr, hvorfor gaar du?

Tungt ruger Natten mørk over Sø

Tys, hører du, det sukker

U

Ud i Guds frie Natur vil jeg fly

V

Vort Fødeland var altid rigt

Vort Land, vort Land, vort Fødeland