Egil og Jarledatteren
(se Egil Skallegrimsons saga Kap. 48).
(se Egil Skallegrimsons saga Kap. 48).
Det var engang, at Arnfinn Jarl havde budet Thorolf og hans Broder Egil, som dengang var en ung Knøs, til Gilde. Der blev da trukket Lod, om hvordan de skulde sidde, en Mand og en Kvinde sammen. Loddet faldt da saa, at Egil skulde sidde hos Jarlens Datter. Hun var gaaet bort, og da hun kom ind og saa’, at Egil havde sat sig ved hendes Plads, kvad hun:
Gaa din Vej, rødmussede Svend!
du faar sætte dig andensteds hen,
det maa du vide, jeg lider kun Mænd,
du faar ej Plads ved min Side;
du har vist aldrig gjort Ulven glad,
hjulpet Ravnen til blodig Brad,
kvæget dit Sværd i det varme Bad
paa Valen, hvor Mænd blev røde og hvide.
Egil kvad:
Faret har jeg med blinkende Sværd
og med gjaldende Spær,
saa at Ravnene fulgte min blodige Færd,
haardt var det os Kæmper at møde;
vrede ypped vi blodig Dyst,
bar Blus i Bygderne, gjorde lyst,
mangen sover nu tungt og tyst,
som vi gav Vunder saa røde.
Saa sad de sammen om Aftenen, drak og vare glade.