Kjender du Guldmund fra Lien,
ham med de hvide Haar?
de kalder ham gale Gubben,
skjønt han er ung af Aar.
Hver Dreng véd at fortælle,
at han blev gal en Nat,
de siger, det var en Julekvæld,
at Troldene fik ham fat.
De tog ham med i Fjeldet ind,
da var han en fager Svend,
han var en krumbøjet Olding,
da han kom ud igjen.
Han var kun borte en eneste Nat,
de saa’ ham fra Gildet gaa,
de saa’ ham den næste Morgen,
vidløs ved Fjeldet han laa.
Det skjønned de strax, at Gudmund
den Nat mellem Trolde var,
men aldrig fik de at vide,
hvad der han skuet har.
Det gaar han og ruger over,
men fang hans vilde Blik,
det melder om mørke Minder,
Gudmund i Fjeldet fik.