Om Kadmos vil jeg synge
og om de to Atrider, —
men hør, hvad er dog dette?
Fra Lyrens Strænge klinger
kun blide Elskovssange.
Med ét min gamle Lyre
har ganske sig forvandlet;
den klang til mine Sange
om Herkules’ Bedrifter,
nu elskovsfuldt den klager
og synger om Eroter. —
Farvel I gamle Helte,
jeg kan om Jer ej synge;
nu der fra Lyren toner
kun søde Elskovssange.