Med blussende Kinder og lysende Blik
han henover Markerne sprang,
alle Blomsterne undrende stod
og lyttede til hans Sang.
Saadan en underlig jublende Klang
havde endnu aldrig de hørt,
Lærken, som dog slaar Triller saa kjønt,
havde aldrig saadan dem rørt.
Og Blomsterne stod og lytted endnu,
da han længst var sprængt dem forbi,
de kunde ikke de Længsler forstaa,
som klang i den Melodi.
De spurgte hverandre, hvad det var,
der saadan til Hjertet dem gik,
men ingen begreb det, førend tilsidst
en Gaaseurt Færten fik.
Og selv da den havde fortalt dem, at
den Sang vist en Pigelil gjaldt,
kunde de dog ikke rigtig forstaa,
hvorfor saa mærkværdig den faldt.
Hver Dag de se ham springe forbi
og høre hans jublende Sang,
men den Dag idag kan de ikke forstaa,
hvad det er for en mageløs Klang.
Jeg saa’ paa Ellen, og aldrig saa’
jeg Nogen saa let og fro,
eja, hvor lystig hun dansede,
og hvor hun lystig lo.