Hurra! der har vi den første Sne!
nu skal I faa Liv og Løjer at se!
naar Vinteren reder sin hvide Seng,
saa Dunene drysser paa Mark og Eng,
saa bliver den lystige Krig erklæret,
hvor Haanden, rødblaa af Kuld er Geværet,
hvor Sneen, rullet i Bolte og Klumper,
maa Tjeneste gjøre som Kugler og Bomber.
I Morgen, Gutter, skal Slaget staa,
men, inden vi vil i Bataille gaa,
en Snemand vi først os lave maa,
som kan kritisere os, mens vi gaar paa;
kunde vi blot et Par Briller faa,
Ingenting gjorde det, om de var blaa,
men Øjne af Kul vil kun lidt forslaa,
naar saa han faar en Kaskjet paa skraa
— og bi, Cigar maa han ogsaa ha’e paa,
saa skulde jeg mene, at det er en Ka’l,
der kan kritisere, hvis han ikke er gal,
og dømme, om vi kan slaas eller ej;
siger han ja, vil vi Ingenting gjøre ham,
tier han, lover vi ikke at røre ham,
lad saa i Guds Navn Solen smelte ham;
men lad ham prøve at sige nej,
saa er vi enige i vi vil vælte ham;
men det har for Resten vel ingen Nød,
for vi skal slaas, saa det Pinedød
i hele Gaarden skal gny og dundre
og Fa’er og de andre skal sig forundre.
Længe leve den første Sne!
i Morgen skal I faa Løjer at se.