Michael Agerskov (1870–1933)

To Mennesker og Skumring (1893)

To Mennesker

I.
Der fløj en fugl fra en øde kyst
II.
Hvem kan vel dølge de dybe
III.
Min sjæl kan fast ej fatte den forunderlige tanke
IV.
Flet roser i dit hår!
V.
O lad mig sidde og stirre dig ind i dit øjes
VI.
Smilende tungsind og vemodig fryd bor i dine øjne
VII.
Du havde samlet en broget buket
VIII.
Dit legem er en drøm, som engang svinder
IX.
Nu bli’r ved aften hver skygge så lang
X.
Om alle vårens toner død
XI.
Det var i en nat så veg som dun
XII.
Hinsides søen en skov så tæt
XIII.
Stødte du den spæde fod
XIV.
I solens aller-hedeste
XV.
Alle vi lænkes til stuen i dag,
XVI.
Der sænkes et slør af aftenduggs-gråd
XVII.
Solen ånder et sidste farvel
XVIII.
Ene står vi herude
XIX.
Vel var Napoleon en mægtig herre
XX.
I den stille høst
XXI.
Der er larm af sorte fugle
XXII.
Lange og skinnende
XXIII.
Hjem, ja hjem!
XXIV.
Som svaner sejler kloder
XXV.
Syg til døden —
XXVI.
Kom, hvide engel, til hendes leje hen
XXVII.
Saa skulde hun strides med døden
XXVIII.
Net af nattens tårestrømme
XXIX.
Så skal da det evige mørke
XXX.
Nu er det nat

Skumring

I en båd
Sene tider
Børnene på engen
De lyse nætter
En juleaften
Septembernat