Hvem kan vel dølge de dybe,
sælsomme følelsers magt!
de vågner med alle blomster,
med våren står de i pagt.
De føder fagre sange,
frit flagrer de til dig hen,
de vil dig så lempelig sige;
å se, vi har forår igen.
Mon nu min længsel skal stilles
og lykken bæres til dåb,
eller skal høsten sørge
over et bristet håb?