Som svaner sejler kloder
igennem himmelrummet;
éngang — jeg ved — er alle
de svaners sang forstummet.
Jeg ved, til intet knuses
vort jordlivs store murværk,
mens knap der gik secunder
på evighedens urværk.
Lad alt kun styrte sammen!
et tror jeg på herneden,
det, at vor store elskov
har rod i evigheden.
— Der graves for os grave
de åbnes skal omsider;
Han véd vor dybe elskov
som sprænger alle tider.
Éngang, når Herrens time
slår slag på himlens urværk,
da vil Han op os drage
fra jordens øde murværk.