Kalliope
→
Dichter
→
Frederik Paludan-Müller
→
Gedichtanfänge
Frederik Paludan-Müller
(1809–76)
Werke
Gedichttitel
Gedichtanfänge
Verweise
Biografie
Søg
Alle Gedichte von Frederik Paludan-Müller auf Kalliope, alphabetisch nach der ersten Zeile des Textes geordnet. Die Liste kann verwendet werden, um ein Gedicht zu finden, wenn der Titel unbekannt ist.
A
Ad den Kant Jagten drog?
Aften var det, og vi stode
Aha, Hr. Billo!
Ak, det er saa mørkt saa tyst derinde
Alt hviler i Paladsets dunkle Stuer
Atter brister Jordens kolde Bælte
B
Besøget gjelder mig. Hvor flyer jeg hen?
Bort vandrer hun — see, meer og meer hun svinder
Brat af Slaget rammet
C
Charon, Plutos Færgemand
D
De gamle Tider ere længst forsvundne
Der er en Lov for Alting her paa Jorden
Der er Prinds Victor, Eet med Pagen Felix
Der sidder hun, og Knæet Armen støtter
Det er forbi! min Dom han afsagt har
Det var saa stille og saa tyst
Det vil ei gaae! Den Tone, som jeg kalder
Dig søger allevegne
Dit Skud traf ei
Dybt fører du mig ind i Skoven, Lille!
E
En Bonde hjemad fra Marken gaaer
End bedøvet hviler hun, og Armen
End lyttende til Dommen Kain stod
Endnu er intet Spor af hvad vi søge
Et Døgn er svundet let og brat
F
Felicia, Felicia, hvad har jeg seet! Hertug
Forbi er Efterhøsten, Bladet falder
Fornemmer I, min Hertug, ingen Lyst
Forsvunden er han — mig han lod tilbage
Fra det høie Slot ved Floden
Fra Kirken til Theatret! Overgangen
Fyrstinde Aurora!
Fyrstinde — Naadigste Prindsesse! Tilgiv
Fængsles atter nu min Vinge
Førend Alt blev overmandet
G
Gjennem Borgen, i sin Qval og Qvide
Glem nu din Kummer
Grev Robert af Anduze!
H
Ha, jeg har sovet — Legemet sig hvilte
Ha, Myris! ei jeg bærer hendes Lykke
Her er det lette Bud, som du mig sendte
Her er jo Ingen. Der staaer Lampen — der lig-
Her er mit Hjem, mit kjære Fædreland
Her i Gravens Hule
Her lad mig standse! Her er Stedet jo
Her Stedet er; her vil os Jagten træffe
Hertug Alexander!
Hil Skovens Pan!
Husker Amors
Hvad er en Drøm? — En Hvile uden Ro
Hvad har jeg hørt? Som Lynet det mig traf!
Hvad Nød er størst? — Hvis Folk mig svare skulde
Hvad seer jeg? Naa det maa jeg sige!
Hver fik sin Lod i Fru Fortunas Pose
Hvi jeg Gods og Guld ei meer besidder
Hvis Eders Høihed det befaler, vil
Hvo gik herfra? Vor spæde Ridder var det
Hvor blev den Blomst, som fyldte
Hvor faaer jeg Ro? Paa Time følger Time
Høit du svinge
Høit i den rigtforgyldte Sal
Høit imod Nord og fjernt mod Øst
I
I dunkle Skyer Stjernen skinner
J
Jeg eier et gammelt Bæger
Jeg hilser Eders Høihed, mens jeg slutter
Jeg over Søen jog og vælted’ Bølgerne
K
Klart straalte Lysets blanke Glands
L
Let hæves Nattens lange Slør
Let som en Fugl i Flugten frem sig stilled
Let Tiden ruller, hvad den med sig bringer
M
Man tager sit Parti — hvad vil det sige?
Men Felix dog! Er I da gal og afsindig? Be-
Mens din Fod, den zephyrlette, maaler
Midt i Havet staaer en Ø
Midt paa Havet, mellem friske Bølger
Mig fortryller Nattens dunkle
Min Læser! Du som kommen er tilende
Min Søster! Min Felicia!
Modtag vor Hylding, naadigste Fyrstinde!
N
Ned over Tiberen og Romas Høie
Nu, da Aftensolen svinder
Nu er det Tid; thi dybt i Slummer hviler
Nu maae vi skilles — Elskede, Farvel!
Nu reiser Solen sig og Natten flyer
Nu Ridder! Gode Tidender I bringer
Nu sige Helten vi Farvel, min Læser!
Nu til Arbejd atter, hvor den friske
Nu vederqvæg Jer, Elskte! Nyd og deel
Nærm dig, o Psyche!
Naar Alting gaaer til Hvile
O
O, fjerne Barndomstid! som os forlod
Og jeg er ene nu, af Alt forladt
O mine Søstre!
Over Dalens Blomstersenge
P
Puh! En saadan forceret Marsch ta’er paa
Paa Jorden udstrakt ligger livløs hun
Paa Jyllands Kyst, ei langt fra Byen Veile
R
Rask seiler Baaden hen ad Flodens Bølger
Ridder Carocco! Fyrstinden venter Jer i sit
S
See, Hr. Lysander! — Hvor er Eders Hertug?
See, hvor Solen gylden smiler
Siig, standser ei endnu din Klagestrøm?
Skal aldrig mere dig jeg see
Skjælv ei, o Psyche! thi en Gud mig sendte
Snart vexler Tidens Form; dens Skikkelser
Stands!
Syv Konster man fra gamle Dage drev
Saa far nu vel! — Farvel for sidste Gang
Saa staaer jeg atter i mit stille Slot
T
Tolk mig, o Muser
Taalmodighed — o kunde jeg dog bare
V
Velkommen, Eders Høihed, her paa Pletten
Vi er’ de Første her paa Pletten
Vor Helt gaaer fremad — Helte fremad gaae
Vor Helt paany os møder i Korsør
Vaaren er kommen! Atter jeg paany
