I dunkle Skyer Stjernen skinner,
Et Flor bedækker Mark og Eng,
Og lig en Sang saa yndig rinder
En Kilde gjennem Skovens Seng;
Fra oven Luftens Stemmer klinge,
Som Aander let de stige ned:
De gode Gaver med de bringe,
Der fylde Hjerterne med Fred.
Og lig en Drøm et yndigt Billed
Sig hæver sødt nu i mit Bryst,
Hvis Længsel tidt det har formildet,
Hvis Smerte tidt det sendte Trøst;
Hvor end i Verden jeg maa fare,
Det lyse Blik jeg tale seer:
O, at vi atter samlet vare!
O, at vi aldrig skiltes meer!
