Kalliope
→
Digtere
→
Johan Herman Wessel
→
Førstelinjer
Johan Herman Wessel
(1742–85)
Værker
Digttitler
Førstelinjer
Henvisninger
Biografi
Søg
Alle digte af Johan Herman Wessel på Kalliope ordnet alfabetisk efter tekstens første linje. Listen kan bruges til at finde et digt, når titlen er ukendt.
A
Af fiint udførte Laster
Afholdenhed! du Vises Dyd
Afholdenhed er en deilig Dyd
Af nærværende Cujon
Agent Holck
Alt det, som i Ungdommen glæde os kan
Alting i en Cirkel gaaer
At gavne og fornøie
At Mennesker af Dyr saa tidt
At Smørrebrød er ikke Mad
B
Bebreid ei gunstige Natur
Bestjæle min Rival? det er for farligt Mette
Bliv, søde Madam Juel! mod al Formodning riig!
Brodne Kar i alle Lande
C
Cupido er en grusom Harselist
D
De Franske har en sælsom Skik
Den følgende Historie er sand
Den kolde Statsmand troer
Den Mand, som sælger Heste
Den Sadelmager havde Ret
Den sextende i Februar
Den, som aldrig turde drikke
Den, som Naturen holde vil i Live
Den Vilde haver havt til Lov
Der var engang en Siællands-Faer
Der var en liden Bye, i Byen var en Smed
Der var tre friske Fyrer
Der var tre Færgemænd, som havde hver sin Mave
Dieu nous juge par nos vertus
Din Siæl af ingen Kummer veed
Du bliver aldrig gift, hvis det i Dag ei skeer!
Du, dobbelt skiøn, fordi jeg sov!
Du giftes vil; gift dig med Gud!
Du har alt, hvad kan ønskes dig
Du har Skiønhed, du har Dyder
Du lille vakre Karen Bach!
Du paa Rivalens Been to hvide Strømper saae?
Du skienktes os af Himmelen
Du, som for din og min Plaseer
Du Tændernes uhøflig’ Giest
Du yndte mangen kiøn Matrone
E
Efter mine ringe Evner
Ei længer vi hørte
En fornem Herre, from, men ikke super-klog
Engang en ret forvoven Jyde
En Herremand sov engang hen
En Jyde var
[Den jydske Kavalleer]
En Jyde var
[Felix, quem faciunt aliena pericula cautum!]
En Kone havde fyldt 70 Aar
En Mand gik ud en Morgen
En Pater var, som kunde, og som gad
En Romersk Gud og Siellandsk Skredder
En vittig Kræmmer fik engang en Kunde
F
Fast hele Jordens Kreds udraaber Vaarens Pragt
Forandringer, Forandringer
For Kierlighed er Viin
For Synd er intet Rige
G
Gid du maae mange Penge eie!
Gid i mange glade Dage
Gid jeg maae see, du stedse bliver
H
Han syntes fød til Bagateller
Han tegner Landkort og læser Loven
Han aad og drak, var aldrig glad
Her er jeg
Her ligger Lieut’nant Stabel
Her ligger Walt
Herunder hviler Krigsraad Neergaard
Hvad giør Vildtydsken ei for Penge?
Hvad nu? Nu er det reent forkeert!
Hvad nye Fortræd Masør! forvolder disse Skrig?
Hvad Ove Meyers Ønske er
Hvem mon der vel kan banke?
Hver Konstner har sit Sprog
Hvis den er sand, jeg sandt fortæller
Hvo af jer Hofkrabater
Hvor! Damon, raaber Du
Hvor er min Skiebne grum og umaneerlig stiv!
Hvor er min Skiæbne haard!
Hvor hopper ei min Siæl! Hvor skynder sig mit Blod
Hvor seer jeg glad igien de mange Yndigheder
Hør du søde rare Fyr
I
I Dag skal Elskovs Gud udmerke sig ved Seier
I Fordums Tid gik Troe vel vidt
Indgiv din Tiener, store Gud
I, som med brændbar Luft Maskiner fylde
Istemme Sørgetone
J
Jeg er Mercurius, og gid jeg var det ikke!
Jeg føler, synes mig
Jeg havde netop lært at gaae
Jeg nød, hvad Jordens bedste Konger nyde
Jeg Pigers Sælskab ei kan savne
Jeg, salig Ove Gierløv Meyer
Jeg synger om, dog nei; jeg ligefrem fortæller
Jeg synger om en Mand, saa er den gamle Tone
Jeg synger, som jeg kan, om en ebraisk Skiønhed
Jeg troer, jeg i en Bog har læst
Jeg vil ved dette ringe Skrift
Jeg ønsker dig, Monfrere!
Johan med Strømper paa! Tvivl, Haab og Frygt og Glæde
K
Kiere Børen, ta’er jer vare
Kiere Moder huld
Kiække Landsmand! Held dig følge!
Kom, lad os efterse
L
Lad Andre tænke, sige
Lev vel og fornøiet!
Lyksalig du, som veed (dog ei af dit Exempel)
M
Madam, der staaer en Tyv
Malheur au maitre fou, qui rime bien et pense
Man har Beviis nok paa
Man spøger nu med de Personer
Man sukker, for han er ei meer
Man ved et velmeent Raad af Ven tit Fiende skaber
Marcus Antonius, om hvem jeg strax fortæller
Min kiære Hr. Svoger, velædle Student!
Min lille vakre Madam Knudsen!
Mit Ærinde kun slet Veninde er udført
Mit Ønske er lidt nyt, dog, troer jeg, meget plat
Mærk derpaa!
N
N. N. er mit Navn
Nu er der intet meer, som kan min Lykke hindre
Nu var det Tiid at døe, nu ingen hindrer mig
Naar Doris vil sin Haand til mine Læber føre
Naar Dyd og Elskov stride
Naar jeg formaaer, jeg gierne vil
Naar man forøder alt paa andre og paa sig
O
O! I, som skrive høit og vildt
P
Pigerne i Magle-Ølse
Paa mit Hiertes Skorsten brænder
R
Reis Ærestøtter op for hvem du vil, Krabat!
Rom blev ei bygget paa en Dag
S
Seigneur!
Seigneur! Indgangen hid jeg vilde dig ei hindre
Ser De Provst Hersom
Siig, svøbt i sorte Stormsky’r, Tordnens Gud!
Skal jeg som Brudgom staae i Dag foruden Strømper?
Skiæbnen bød mig først Johan
Skiæbnen gav dig glatte Kinder
Snart du i elskte Land skal være
Som udi andre Ting, saa og udi min Gave
Søde rare Wessel, Faer
Saa blev det Sandhed dog, som i et Ordsprog staaer
Saa er jeg da fordømt til Madses Brud at blive
Saa var mit Haab omsonst, du syntes at samtykke
T
Tak kiere Mette
To Acteurer i een Rolle
Trods Rigdom, ja Forældre trods
Tæl over dine Sind, har du de fulde fem
Tør jeg besvære Aftenposten
Tør min uvante, svage Røst
V
Ved Salig Rasmus Langeland
Vel den, som haver lært i Ungdoms Tid at høvle
Vi begge Længselsfulde
