Til Digterens Hustru
Impromptu
Impromptu
Du, som for din og min Plaseer,
Og hidindtil for intet meer,
Hos mig har sovet!
Du, som jeg svoer en evig Troe,
Og jevnlig afbrudt Natteroe
For Præst har lovet —
Kort: du, som jeg har Løvte holdt,
Skiønt det har ingen Skade voldt
Paa smalle Taille!
Du, som jeg kalder tidt paa Skiærts,
Men nu for Rimet i mit Vers
En sød Canaille!
Dig giør jeg vitterligt, min Mo’er!
At jeg ei spiser ved dit Bord
For denne Sinde;
Men Klokken fire, ja vel tre,
Med Glæde jeg igien skal see
Min søde Qvinde.