Mads, Jesper.
Jesper.
Her er jeg.
Mads.
Og jeg er ligesaa.
Hvor er jeg ikke Mat! og hvor har du giort ilde,
Som min Forfatning veed, og kommer dog saa silde.
Naar man dog har en Ven, som man kan tale med,
Man Kræfter samle kan ved et og andet Sted,
Og hvile, medens man den Vens Betænkning hører;
Men jeg et stivt Qvarteer her Talen eene fører,
Saa jeg er bleven hæs, som ingen Under er.
Fortvivler, rasende, og dette Svelg saa nær,
Som inden stakket Tid mig gandske skal opsluge,
Jeg en fortvivlet Røst har ogsaa maattet bruge,
Og dette, veed du selv, mangfoldig lider paa.
Jesper.
En Udeblivelse du mig tilgive maa,
Som Omsorg for dit Vel har eene foraarsaget.
I min Fraværelse jeg hældig har opdaget,
At der maaske endnu er Redning for min Ven.
Mads.
Hvad Redning? Jesper tael!
Jesper.
Viid da at Skredderen,
Mads.
Jeg veed alt nok om ham.
Jesper.
Nei du maa vide meere,
I Dag, i denne Dag han Gretes Mand skal være;
Men han har —
Mads.
Hold min Haand! jeg ellers dræber dig,
Er jeg ei martret nok, om du ei spotter mig?
(Han tager forbittret en Kniv op af Lommen.)
Jesper.
Han ingen Strømper har.
Mads.
Læs før du døer Misdæder.
Jesper.
Han ingen Strømper har.
Mads.
Jeg siger læs Forræder.
Jesper.
Han ingen Strømper har.
Mads.
Endnu har du ei læst?
Jesper.
Han ingen Strømper har.
Mads.
Saa døe da som et Bæst.
Jesper.
Han ingen Strømper har. For Pokker kan du høre?
Og denne Mangel maa du dig til Nytte føre;
Du Grete veed i Dag vil giftes absolut,
Jeg ved hun kommer hid, siig da: Min søde Snut,
Hvis Snut er for gemeent, kald hende noget andet,
Nok, siig: Du Strømper har, og see du kan faa blandet
Din Tale hist og her med Haanheds Træk mod ham,
Som ikkun Støvler har. Tael om den store Skam
En støvlet Brudgom vil blant Folk paaføre hende,
Giør dette, og jeg troer, at Bladet sig skal vende.
Du svarer intet Mads?
Mads.
Jeg taus beundrer dig,
Som glemmer saa dig selv af Kierlighed til mig,
Du nævner ei engang det Mord, jeg nylig vilde —
Kan du tilgive det?
Jesper.
Det lader meget ilde
At huske smaa Ting nu, da jeg dig giver Haab
At blive Gretes Mand; med Fryd og Elskovs Raab
Du burde svare mig; er Kulde her anstændig?
Du er indvendig heed, viis dig og heed udvendig.
Mads.
Om i en Aria jeg bragte Heeden frem?
Den Maade synes mig var ikke ubeqvem.
(Jesper gaaer.)