Johan Herman Wessel (1742–85)

Rom blev ei bygget paa en Dag.

I mange Aar og Dage

Man efterhaanden saae den meer og meer tiltage.

Saa gaaer det og med Videnskab og Smag.

Den, Grunden lagde først, man billig meest bør hædre;

Dog troer jeg vist, lidt Roes han deele maae,

Med den, som kan hans Værk forbædre,

Og jeg i dette Skrift Forsøg vil giøre paa

At deele Roes med ham, som sadled’ Havets Bølge.

Jeg praler ei; men kan ei dølge,

Jeg den vil agte for en Nar,

Som ikke mig den Ret vil vederfares lade,

At jeg min Formand overgaaet har.

Betænk! jeg sadler en Najade.

        Som man i salten Søe Havfruer finder,

Saa i den ferske man

Najader finde kan;

Og begge Slags er’ som en Art Gudinder.

Det en Berætning er, som vist er overflødig

For den, som strax om Sagn hos Hedendom

Til Kundskab i sin Barndom kom;

Men andre kan den have nødig.

        Jeg hviske vil,

Hør, Læser! til:

Den Helt, jeg sadle laer Najaden, var en Fisker;

Hans Sadel var en Baad, og denne vaade Møe,

Som sadlet blev, var Simpelvæk en Søe.

Men ingen siig igien, min Herre! hvad jeg hvisker.

        Han Sadel lykkelig fik lagt paa Nymphens Ryg,

Og reed i Rolighed og Mag et Stykke;

Men see! saa møder ham, til hans Ulykke,

En Bussemand.

(Jeg hvisker nok engang!

Det var en stærk Orkan.)

Den Nymphe løber lybsk, som om hun havde Vinger,

Uagtet al sin Konst, han hende ikke tvinger;

Buggiorden sprang, den Rytter faldt

(Du har fuld Underretning alt,

Saa jeg behøver ei meer hviske),

Han faldt i Uvens Vold, det er blandt Fiske,

Som glade saae i deres Element

Forfædres grusom Morder sendt;

        Men fra modsatte Bredde

Hans Uhæld Kamerater saae,

Som ikke længe sig betænkte paa

Den arme Fyr at redde.

Dem lykkedes at faae ham op;

Men som en livløs Krop.

Til næste Huus paa Land de Liget bragte.

(Nu maa Du agte,

Det næste Huus en Smedde var)

Og Husets Folk strax Omhue bar

For at han skulde rullet blive.

        Da han til Liv igien begyndte Tegn at give,

Han blev for Essen sat,

Og i en Døs saae op omsider,

Og raabte: „Ach! jeg seer, hvor det er med mig fat,

Jeg her for mine Synder lider.”

Ham talte til paa denne Viis en Kamerat:

„Tak Gud, Din Abekat,

At Du er kommer her!”

Den anden svarede: „Saa gale Folk kun snakker,

Og faaer jeg Lov, herfra jeg strax mig pakker.

Kan Du ei see, Din blinde Stær,

I hede Helvede vi begge er.”

„Siig! kom Du, som en Nar, til Lands?”

„Jeg kom til Vands.”

        Jeg dog en Lærdom fandt, som kan gaae an til Nød,

At man kan leve op, skiønt man er næsten død.