1. Mercurius.
En Romersk Gud og Siellandsk Skredder
Costumet ikke just tilsteder
At mødes i et Skuespil,
Men udi dette Syngestykke,
Som for sin Galskab kun giør Lykke,
Jeg til mit Forsvar sige vil:
jo galere, jo bedre. (Han gaaer.)
Chorus.
jo galere, jo bedre.
2. Grete.
De Moralister, som beklage,
At Fias og Galskab alle Dage
Meer Overhaand i Verden faaer,
De vide ikke hvad de sige;
I klogt og galt den voxer lige.
Vel os, naar den gaaer galt, den gaaer
jo galere etc.
3. Mette.
Skal man sig levende begrave,
For Navn af kloge Folk at have,
Saa slet mig ud af Kloges Tal:
Er det Fornuft, som vil forbyde
Uskyldig Tidsfordriv at nyde,
Farvel Fornuft! jeg helst er gal,
jo galere etc.
4. Johan.
En mere Viis der nævnes neppe
End Socrates, han reed paa Kieppe,
Og dog ei fra sin Viisdom reed.
Vi heraf drage denne Lære:
Man viis som Socrates bør være,
Og gal som han, til Tid og Sted,
jo galere etc.
5. Mads.
De Gamle, skiønt de gierne laste,
Kan vores Valsprog ei forkaste;
Aarsagen den er ligefrem:
De Ord: jo galere jo bedre
Til Ordsprog blev hos vore Fædre,
Og vi kun sige efter dem:
jo galere etc.
6. Jesper.
Om de, som ei vort Spøg bifalde,
Os Daare-Kiste gale kalde,
Og Author gal for alle fem,
Tilskuer, tør vi vel formode,
Du legge vil et Ord tilgode
For alle sex og svare dem:
jo galere etc.
(Alle igientage det sidste Vers.)