Kalliope
→
Poets
→
Aage Hermann
→
First lines
Aage Hermann
(1888–1949)
Works
Poem titles
First lines
Biography
Søg
B
Bag den hvide Villalaage
D
De hænger i Pigtraadshegnet
De jog ham ved Dag, de jog ham ved Nat
Den dyreste Lykke, som sloges i Skaar
Den store By er klædt i Flag til Fest
Der drog en besværet Kvinde frem
Der du hviled Fader, Frelser
Der gaar Sagn om to, der har elsket
Der jubles i Wien
Der knejser et Kors paa Sinai Bjerg
Der ligger den blaablege Blomst hun brød
Der lister en lurvet og luvslidt Fyr
Der sidder to Fugle ved Fyrets Fod
Det er godt at blive stille
Det regner inat. Og Lygternes Skær
Det var kun i gamle Dage, at en Krig var mandig Dyst
Du Barn af min Drøm og mit Lykkebegær
Du staar som altid stolt og stor!
Du vende, Vorherre, dit gode og gavmilde Ansigt mod Mørket og Dybet
Dødens Fred i Dødens Have
E
En Morgen fyldt af Fuglesang som denne
En Nytaars-Nat! Hvor sælsomt Sindet stemmes
F
Flages der ikke fra Spree-Stadens Huse
H
Har du prøvet at fatte og fuldtud forstaa
Hele Verden er maskeret, thi vort eget indre Jeg
Hvad hængder der blandt Træerne i Nattens blege Lys?
Hvad skinner saa hvidt som Vinterens Sol
Hvid er Vuggens Pude
I
I, der steg mod Rummets Renhed
J
Jeg gav dig det allerbedste
Jeg har længtes længe, længe
Jeg husker en fattig og sort Silhuet
Jeg ligger, Barn, og lytter til dit spæde Aandedrag
Jo, jeg har Trang tii Sange om Sommer og om Sol
K
Kan I huske Rædselsraabet, der gik over Jordens Lande
N
Nu er det den store Barmhjertigheds Tid
Nu træder han frem i Maanens Lys med Bøssen knuget i Armen
Naar Vikingesnekker i Fortiden drog
O
Op over verden stiger en Bølge
R
Roser staar ved Aaens Rand og spejler sig deri
Roserne i Zoologisk Have
S
Se, Himlen er sort!
Se jeg strækker mine Hænder
Solen skinner paa Arbejderbyen ved Middagstid
Som en Rad af gyldne Klinger
Stilhed i Mamas Stue
T
Toppede Brosten, teglrøde Tage
Træd stille her. Du gaar paa hellig Jord
Tys! . . . . tys . . . .
V
Valborg vander Blomster
Vandrer du Kong Ødip over Verden vide
Ven, — der maa være et Ord
Vi kan høre Hobens Spotten
Vintervejrsvarslet
Vor Herre strakte Armen ud og greb om Jordens Akse
Å
Aa Gud — dette Ansigt jeg saa paa igaar