Stilhed i Mamas Stue,
Sol bag et gult Gardin;
alt bærer Præg af den hægende Haand
— saa moderlig, følsom og fin.
Alting saa pænt og pillent,
alting saa sirligt paa Plads.
Stilhed i Mamas Stue.
Roser i slanke Glas.
Dæmpet vi taler derinde
om Mama, som nu er død.
Den Stilhed i Mamas Stue
selv ikke Døden brød.
Stilhed i Mamas Stue —
og Larm fra en støvet Vej —
Hvor Rosen stod i det slanke Glas,
der staar en Forglem-mig-ej.