Kalliope
→
Dichter
→
Frederik Schaldemose
→
Gedichtanfänge
Frederik Schaldemose
(1783–1853)
Werke
Gedichttitel
Gedichtanfänge
Verweise
Biografie
Søg
Alle Gedichte von Frederik Schaldemose auf Kalliope, alphabetisch nach der ersten Zeile des Textes geordnet. Die Liste kann verwendet werden, um ein Gedicht zu finden, wenn der Titel unbekannt ist.
„
„Hvem vover det, Riddersmand eller Svend
„Min skjønne Jord,” saa taelde fra det Høie
A
Af dette Sølv, min vakkre Smed!
Af Perler bygt en Bro sig hæver
Alle Musers Yndling, du
Amor sov i Lundens Stille
Aphrodite, glansomstraalte Dronning!
B
Beruset af Bacchus og munter i Sind
Bort, bort, bort
C
Cypris, Himlens Herskerinde
D
Da en Dødelig jeg fødtes
Da nylig til min Pige
Da nys jeg bandt mig Krandse
Da Olympen Eder end tilhørde
De hulde Muser fængsled
Den sorte Jord vil drikke
Den spøgende Pige
Den Tyr, min Dreng! mig synes
Dionysos, Glædens Fader!
Drikke bør man; det er vidst
Drikke, rase vil jeg nu!
Drikke vil jeg! I mit Kruus
Du kommer, kjære Svale!
Du kommer, lille Svale!
Du kunsterfarne Mester!
Du synger kun om Krige
Du synger Thebens Krige
E
Ei fly du mig, du Hulde!
En dødelig Vandrer, jeg gaaer
En Yngling byder Amor fal
En Yngling har en Eros
Evigt bør Qvinderne Ære og Hæder!
F
For de unge Elskovsguder
Forleden Dag en Engel
H
Han kæmmer han kommer, den venlige Gud
Han som gjør den Unge kraftfuld
Han stod paa Kongeborgens Tinde
Hist hvor Bøgen med sin Krone
Horn gav Naturen Oxen
Hvad rager mig vel Gyges
Hvile vil jeg paa det bløde Mus
Hvis du formaaer at tælle
Hvis Dynger Guld forlænged’
Hvi svæver du, venlige Due!
Hvo har her med dristig Haand
Hvordan skal jeg dig straffe
Hvorfra, du søde Due?
Haand paa Værket, vakkre Svende!
I
Indslumret laae i Rosen
Indslumret laa i Rosens Purpurskjød
J
Ja, elske, elske vil jeg!
Ja, kan du Sandet tælle
Ja, kunde Guld forøge
Jeg drømde, jeg bar
Jeg er en gammel Kriger
Jeg er saa vel tilfreds
Jeg lider den Yngling, der fryder
Jeg lider munter Gubbe
Jeg, ogsaa jeg er i Arkadien født
Jeg seer en Eng; paa Engen vandre
Jeg skjøtter ei om Gyges’ Guld
Jeg vil om Atreus’ Sønner
L
Lad os blande med Lyæos
Lad os nu om Issen vinde
Liv gav Fabelen den, og Skolen har den afsjælet
Lykkelig jeg priser dig, Cicade!
Lære vil du mig at kjende
M
Maler! tag din Pensel frem og mal
Man siger at af Elskovs Ild
Man siger, at opflammet
Med bevinget Skulder løb jeg
Med det blomsterkrandste Foraar
Med en Hyakinthosstængel
Mig Qvinderne bebreide
N
Noget tungt det er at elske
Nylig, da ved Midnatstide
Naar Bacchos mig begeistrer
Naar den søde Viin jeg drikker
Naar Druen blinker, slumrer Sorgen
Naar jeg drikker, aabner sig
Naar jeg færdes blandt de Unge
Naar Kronions Søn Lyæos
Naar Viin jeg drikker, slumrer
O
O du, hvis Qviddren vækker mig
O Du, Naturens Glæde
Og jeg vil hylde Kjærlighed
Omdannet til Steen, ved den phrygiske Flod
Om Germaniens Scepter stred mod Ludvig af Bayern
Op nu, vidtberømte Maler
P
Piger og Ynglinger bære
Prise vilde jeg Atriden
Paa de spæde Myrtegrene
Paa det bløde Purpurtæppe
Paa Hoften bærer Hesten
R
Rose, røde Rose, Jordens Glæde!
Ræk mig, Glut! det fulde Glas
Ræk mig, Piger! ræk mig Bacchos
S
Salig priser jeg, Cikade!
Salig, som de salige Guder, synes
See hvor fagre Huldgudinder
Siig mig, hvilken Haand har dannet
Skjønt af Livets Vaar
Skjønt gammel, dog jeg drikker
Skaal til Evans Ære!
Smykket den unge Vaar
Smyk med duftende Roser dit Haar!
Som Steen stod Tantals Datter
Sæt dig hos mig her i Skyggen
Sætter forud, at Mennesket vil i det Hele det Rette
Saa dan mig nu et Bæger
Saa smeed da nu, Hefæstos!
T
To Spande seer man ned og op
Tre Ord jeg nævner, tre Ord af Vægt
Tro mig, den er ei et Digt, bestandigt den virkelig vinker
Træt i Søvnens Arm jeg laae
U
Uenig med en Yndling, gram i Hu
V
Ved Himlen! Lad mig drikke!
Venner, lad’ os Vinen drikke!
Vulkan stod for sin Esse
Væbnet alt det Skabte gik
Æ
Ædle Ven, hvor aabner sig for Freden