Broder! nyd
Livets Fryd,
medens Vaaren smiler;
Rosen blomstrer skjønt, men kort;
og, som Tiden iler bort,
Livets Vaar bortiler,
Glæden flyer
Vintrens Skyer;
snart din Vinter truer,
bleger dine Lokkers Guld,
peger paa det kolde Muld
og de slukte Luer,
Derfor nyd
Livets Fryd
i dets Blomsterdage!
isner først dit varme Blod,
døer din Evne, flyer dit Mod,
nytter ingen Klage,