O Vandringsmand! du søger Rom i Rom,
men allermindst i Rom du Rom vil finde,
i Støv og Gruus sank Skjønheds Helligdom;
til Jordens Spot blev Jordens Herskerinde,
Hvor kraftfuld Visdom for i Raadet kom,
der raver modløs Dumhed nu i Blinde,
og der, hvor Friehed fældte Nigers Dom,
har Despotismen naaet sin Høiheds Tinde,
Den gule Tiber er af al den Pragt,
af al den Herlighed, som svandt saa fage,
det eneste, som blev fra hine Dage,
Forunderlig, o Skjæbne! er din Magt,
hvad varigt syntes er i Støvet lagt,
det flygtige allene blev tilbage.