Hans Bygkorn
(Efter en gammel engelsk Ballade.)
(Efter en gammel engelsk Ballade.)
Med trende Konger i Østerland
Hans Bygkorn ypped’ en Kiv,
da svoer de trende en Eed paa Stand,
at tage Hans Bygkorns Liv.
De slog ham, de vog ham, de pløied ham ned,
dybt ned udi Jordens Favn:
Lig der, Hans Bygkorn! i Ro og Fred!
du gjorde i Live ei Gavn.
Men see! da Vaaren sin milde Regn
udspredte over Mark og By,
begyndte, o hellige Undertegn!
Hans Bygkorn at leve paa ny.
Da Sommeren smilte ved Jordens Bryst
og fryded’ baade Klerk og Læg,
da voxte Hans, saa det var en Lyst,
blev stor og stærk, og fik Skjæg,
Men for afløvet stod Skov og Krat,
blev Hans baade guul og bleeg,
hans Kind blev gusten, hans Lød blev mat,
hans Styrke og Livskraft veeg.
Hans Ryg blev krum og hans Skjeg blev hvidt,
han evned’ ei Himlen at see,
da mærked’ hans Fiender, han orked’ kun lidt,
og redte ham Sorrig og Spe.
Da skar de hans Sener ved Leens Klang,
de bandt ham med Baand og med Bast,
og under Spog og Latter og Sang
de jog ham til Huse i Hast.
Saa tærsked de hannem med Pleilestok
og vendte ham op og ned,
og da den Stakkel var tærsket nok,
hans Lemmer de grueligen sled.
Endnu var ei endt deres grusomme Spil,
endnu ei hans Angest og Kval
hans Hjerteblod tog de ved flammende Ild
og fyldte i lystig Pokal,
Hans Bygkorn var fordum, det kunde I tro,
en Helt baade gjev og gild;
O! smager kun først hans ædle Blod,
strax blusser jer Barm af hans Ild.
Og Sorgen flygter og Smerten doer,
og Haabet smiler saa sødt,
selv Isen i Gubbens Aarer toer
og Liv —opblusser i Dødt,
I Martyrkreds fik han den ypperste Plads,
der smiler han huldt til vort Lag.
Op! fylder hans Blod i det blinkende Glads,
vi drikke hans Minde i Dag!