Philomele, Sorgens Sangerinde!
lad din Klage fra de dunkle Linde
smelte sammen med min Harpes Klang;
fromme Due! som har tabt din Mage,
lad fra Bogens Top dit Suk ledsage
hedenfarne Dages Sørgesang!
Om skjøn Sigrids Død skal Harpen lyde, —
Rosens Knop, som Duggens Perler pryde,
veeg for Leires Moe i Skjønheds Pragt,
naar hun gik paa Jagt med Piil og Bue,
tænkte man en Valhals Moe at skue,
eller Freja selv i jordisk Dragt,
Og saa vide Rygtet monne fare,
see! da kom en ædel Beilerskare
over Havets Blaa til Sjolunds Strand;
Helte kom fra Keiserkongens Sale,
Helte kom fra Vallands grønne Dale,
fra Loires Bred og Kardigan.
Med en ædel Helt af Odins Stamme,
Norges Hersker, tændte Elskovs Flamme
alt i Barndoms Vaar i Sigrids Barm
og den Beilerflok fra fjærne Lande
skyndte sig igjen fra Sjolunds Strande
over Havets Blaa, med stille Harm.
Men de Venders Drot, den skumle Toke,
grum, som Fenris, tredsk, som Udgaards Loke,
dvælte end i Leirekongens Borg,
giftig Avind brendte i hans Hierte
og han svor udi sin vilde Smerte,
at forvandle Helges Fryd til Sorg.
Helge gik den raske Hjort at bede,
i den grønne Lund mon Signe lede
efter Blomster smaa til Bryllupspryd;
Toke kom, hans Øje var en Flamme,
i hans Haand en blodig Egestamme,
om hans Læbe nedrig Skadefryd.
Vil du Roser, Sigrid! skue min Landse,
smukke røde Roser den bekrandse,
Purpurroser, Pige! har du Lyst?
men du blegner! nu, saa tag min Gave!
den er samlet i en kostbar Have,
samlet i den smukke Helges Bryst,’
„Blege Morder!” stammer hendes Tunge,
vild, som Bjørnen, der har tabt sin Unge,
griber hun det tunge Spyd med Mod:
Blege Morder! faer til Nostrons Flammer!
dybt i Tokes Side Spydet rammer,
og han falder, badet i sit Blod.
„Rædsomt isner Staalet i min Side,
træ det ud, Fyrstinde! end min Kvide!”
Og hun traf det af det røde Saar;
men den sidste Kraft han sammenkalder,
griber Spydet og Fyrstinden falder,
som for Leens Tand en Blomst i Vaar,
Philomele græd i Lindens Krone,
Helge kom, og ingen Jammertone,
ingen Taare tolkede hans Kval;
men for Dalens Blomster bleve hvide,
var hans Aske ved den Elsktes Side
og hans Sjæl i Frejas lyse Sal.