Otto Fønss (1854–1922)

Angelina (1894)

I.
Jeg staar ved Vindvet og drømmer
II.
Jeg mindes ej, at jeg tilforn
III.
Males — af ham! — Jeg kan næppe endnu
IV.
Hans Haar er kruset, dunkelblond
V.
Glade lyse Morgentimer
VI.
Det er en forunderlig Verden!
VII.
Tidt, naar jeg sidder for ham
VIII.
Længe gik jeg som i Blinde
IX.
Fra Monte Pincio en Aftenstund
X.
Vel tusinde vare de Billeder
XI.
Hvergang jeg mit Øje lukker for at nyde Drømmens Dvale
XII.
Rafael, Buonaroti
XIII.
Vi sad paa Palatinerhøjens Skrænt
XIV.
Jeg har staaet i det gamle
XV.
Hvergang jeg hører om Christus
XVI.
Mig tyktes, at Morgenrøden
XVII.
Har Døden Magt til at skille To
XVIII.
Der skulde gjøres Indkjøb
XIX.
Det var Kvæld
XX.
Hvad gaar der dog af ham — jeg fatter det ikke!
XXI.
Nys bragte jeg ham selv et Brev
XXII.
Nu kimer de tusinde Klokker
XXIII.
Det led mod Kvæld
XXIV.
Det er Pust af Scirokkoens Lunge
XXV.
Det sidste Dagskær lyser ind mellem Kirkens Piller
XXVI.
En Skare Trækfugle saa’ jeg
XXVII.
Appenninens Tinde
XXVIII.
Jeg havde sovet saa trygt og fast