Har Døden Magt til at skille To,
fordi de ej har den samme Tro?
Kan de, som her har elsket hverandre,
hinsides ad modsatte Veje vandre?
Ak — er det saa, hvad jeg knap tør tænke,
o, kan jeg da ej af min Tro ham skænke. —
For To vil, Madonna, jeg elske Dig,
hvis hisset Du skiller ej ham og mig.
Thi staar jeg ene i Himlens Sal,
da bliver mig Saligheden en Kval.
Med ham, med ham vil jeg Alting dele.
— Hvis ej, maa Vorherre beholde det Hele!