Nys bragte jeg ham selv et Brev
— jeg tror, det var fra Hjemmet —
Han takked mig — men ak, hans Tak
den klang saa koldt og fremmed.
Jeg vilde talt — jeg kunde ej —
knap af mig selv jeg vidste!
— Nu sidder jeg og græder her,
som Hjertet skulde briste.
— — Hvad har han for? — Hvor travlt han fik —
Vil han mon til at male?
— Nu kommer han paa Gangen ud,
begjærer Mo’r i Tale.
— Jeg lytter angst. — Igjennem mig de
r gaar et Stik — en Smerte —
Han rejser bort! — — i Morgen alt!
— i Morgen! — o mit Hjerte! —