Carl Bahnson (1845–1917)

D

Der blomstrer ej saa liden Blomst

Det er det Store, og det er det Hele

Det ganger paa Hæld. — Men jeg træder dog glad

Dig holder jeg af, du gamle Tjørn

Du bange, svage Sjæl

E

Eensomme Stjerne i Skyernes Rift

G

Gør ham Ære, hvor du gaar!

H

Herre er det dig, der kommer

Herre, jeg vilde saa meget

Hvem kalder paa mig? — Jeg er saa træt

Hvordan det skete, ved jeg ej

J

Jeg elsker Lyset!

Jeg tænkte gamle Tanker af dem, der ligger gemt

Jeg vandrer ad den Vej, jeg har valgt mig engang

Jeg vandrer ved Nat paa den øde Strand

Jeg vil hvile mig her, mens Solen gaar ned

L

Langt har jeg vandret og staar nu her

M

Min Søen mærker, naar den fryser til?

Mit Haab, du var som den vildfarne Fugl

N

Naar Dagen er stormfuld, og Strømmen

Naar Isen smelter for din varme Aande

O

Om Vejen bliver tung og trang

S

Som Dagen gryed, saae jeg ved min Fod

Som en dæmpet Klang af dybe Strenge

V

Ved alle Veje, hvor jeg gaar

Ved Vejen ligger et Menneskevrag