Der blomstrer ej saa liden Blomst
i Græsset paa min Sti,
jeg glædes jo ved Blomstens Duft,
imens jeg gaar forbi.
Der synger ej saa liden Fugl
ved Vejen, hvor jeg gaar,
jeg lytter til og synger med
det bedste, jeg formaar.
Men Blomsten med sin søde Duft
og Fuglen med sin Sang,
de fryder mig en stakket Stund,
men standser ej min Gang.
Thi langt herfra, bag Bjerg og Hav,
og længer, længer frem,
dér er det Maal, jeg stunder til,
mit fjerne, lyse Hjem.