Herre, jeg vilde saa meget
og stræbte saa højt og saa vidt,
og nu er snart Livsdagen veget,
og jeg har kun mægtet saa lidt.
Naar nu Solen gaar ned,
og du aabner det Led,
som fører ind til dit Rige,
da vil mit Hjerte jo bæve ved,
hvad du, Herre og Mester, vil sige.
Herre, jeg ved, du har taget
engang en angerfuld Mand
såa mildt ved Haanden og draget
ham med dig til Livets Land.
Naar den kommer, den Stund,
da min Baad gaar paa Grund
og knuges af Dødsnattens Bølge,
o, saa giv mig det ene Ord af din Mund!
at du tager mig med i dit Følge!