Ludvig Mylius-Erichsen (1872–1907)

D

De gamle Bolværksgader

Der er i Dag et Fjerdingaar til Jul

Der er ingen, jeg ude i fremmede Byer

Der regner i Dag en ukristelig Regn

Der var kommen en Dag

Det er Søndag i Dag, sidst i April

Din Slægt er død. Din Far og Mor

Du skal kende mine Fæller, de gode Kammerater

E

Ene du, hvem ingen ænser

F

Fjernt henne, vej-fjernt

Frostklar var Dagen. Du husker den ikke

G

H

Hvad er ærligt Venskab? Livets Salt!

Hvor skal jeg gøre af mig selv

Hørup! Den tavseste Mund i vort Land

I

I Dag har jeg haft en lille Sorg

Ind under Elmehækken

J

Ja, Livet er dejligt, og Livet er langt

Jeg er saa glad for Solen

Jeg havde mig en Hjærtenskær

Jeg laa ude i Nat.Og hvor frøs jeg i Nat!

Jeg suser atter over nylagt Is

Jeg takker dig, min gode Far, for al din strænge Tugt

Jeg tog mit Liv og saa’ det

Jeg venter et Skib fra Syd. Mit Hjærte er angst

Jeg ynder ikke den unge Vaar

K

Kuling af Syd og Taage

Kvinder, Kvinder!

Kære Jørgen, sære Jørgen

L

Langs den jydske Vesterstrand

M

Man har spurgt mig, om jeg savner

Mit gode danske Fædreland

N

Nu er det stille

Nu sidder du sørgmodig

O

Over tungsindigt

Overmæt af Kunst og Kultur

P

Puh! Alt det Slid vi ofrede Latinen og det Græske

Paa den lave Klippetange

S

Se, det hvide Ishav spejler

Se Solen, hvor den suger

Solen har svigtet mig

Stjernerne skælver

Straks da jeg hørte berette

Saa har vi naaet Oktober

Saa kom den sidste Dag paa Længslens Ø

Saa kom det store Øjeblik

Saa slaar vi da Retræte

Saa staar vi da en Dag og bygger Hus

T

Tænk, naar jeg igen skal høre Musik

V

Vi har faaet Indkvartering