Solen har svigtet mig,
Lyset er stængt,
Polarnattens Mørke
paa Jorden sænkt.
Fjernt, hvor jeg dølger mig,
ISBLINK ombølger mig,
Minder forfølger mig,
— dem maa jeg dyrke,
de dømmer mig strængt
men giver mig Styrke;
o, de har trængt
til at faa sigtet sig ...
Se: jeg har digtet dig
alt, jeg har tænkt.