Kalliope
→
Digtere
→
J.P. Jacobsen
→
Førstelinjer
J.P. Jacobsen
(1847–85)
Værker
Digttitler
Førstelinjer
Henvisninger
Biografi
Søg
Alle digte af J.P. Jacobsen på Kalliope ordnet alfabetisk efter tekstens første linje. Listen kan bruges til at finde et digt, når titlen er ukendt.
A
Afsted, før Solen tænder
Afsted min Baad, afsted min Baad
Alle de voksende Skygger
[Alle de voksende Skygger]
Alle de voksende Skygger
[Ved Asalis Grav]
Alle Smaablomster, trip, trip, trip
B
Bliv, o bliv i dine Drømmes Verden
Borgen stod færdig med Taarne og Spir
C
Cendrée og lille
D
De gamle Eventyr fortælle
De gamle skjønne Sange
Der hjelper ej Drømme
Der hjælper ej Drømme saalidt som Digt
Det bødes der for i lange Aar
Det er herligt at leve i Drømmenes Land
Det er mig, som havde jeg nys mig rejst
Det er Stævnemødets Time!
Det var en herlig Sommernat
Du har tonet, min Leg
Du kalder mig tavs og melankolsk
E
End har jeg kun dig skuet, fagre Kvinde!
Ene jeg sidder paa Grøftekanten
En vidtstrakt Hede med mossede Sten
Er Elverpigens Ryg end hul
Evig og uden Forandring
F
Farer hen, I tomme Drømme!
Fler Stjerneblomster paa min Hat
Fred, du hulde Englelil
Frem under Haarets ravnsorte Sky’r
Før drømte jeg fast hver eneste Nat
G
Gud, frels mig dog, end kan det ske
H
Har Dagen sanket al sin Sorg
Har du faret vild i dunkle Skove?
Hele Formens rige Fylde
Hvad brød jeg mig vel om de graalige Sky’r
Hvi gjækker mig Livet stedse
Hvor er du skjøn, naar Sol opstaar
I
I hendes Hjerte varmt og mildt
I Rummet det vældige vugges
J
Jeg er gal!
Jeg kan ej sidde lig en heldig Fisker
Jeg sendte som Barn, før jeg lukked’ mit Øje
Jeg stod ved Havens Gjærde
Jeg var et Rov for vilde Sandsedrømme
Jeg ved ej, hvad Himlen ejer
Jeg vil ej dø, jeg vil først mætte
L
Lad mig ej dø en Dag, Naturen bader
Lad Vaaren komme, mens den vil
Livsranken bugter fyldig sig og frodig
Lys over Landet
Løft de klingre Glaspokaler
M
Marmoret er hvidt
Med store Tanker har jeg levet
N
Nu er det Nat
Nu aabner hun vist sit Vindve
Nævner min Tanke dig
Naar en Gang mit Hjerte mer ej banker
Naar Haabets Vinger allernærmest løfte
O
O! husker du Moder, den Gang jeg var lille
O! naar Maanens Straaler milde spille
P
Pagen højt paa Taarnet sad
Paa Længselens Vinger jeg flyver mod Ø
R
Ren og klar stod Himlens hvalte Bue
Rosen sænker sit Hoved, tungt
S
Se, der var en Gang en Konge
Signe, sig mig hvorfor skuer
Silkesko over gylden Læst!
Skjære, skjære Havre
Skoven staar i sin fejreste Dragt
Solens sidste Straale slukkes
Som før Leander gjennem Havets Bølger
Stille, du elskede Kvinde!
Straaler, mine Drømmesale
Svømmende Skyer, dejlige Cyclader
Saa er nu da Jorden en Kobbertyr
Saa har jeg da Sejer vundet
Saa sikker du stander, du mørkladne Borg
Saasnart min Stemning stevner
Saa standsed og dèr den Blodets Strøm
Saa var da Livet jeg har levet
T
Tog Bølgen Land?
U
Ung Sigurd hed en Sanger
V
Viger bort, jeg tænke vil en Stund
Vil du, jeg bli’r en kraftig Eg
Viser mig Saga en herlig Bedrift
Vær hilset sejervante Vaar
