Bliv, o bliv i dine Drømmes Verden,
Hig ej mod Livets virkelige Færd!
Det har kun Nats og Middagslysets Farve,
Drømmen har ene Morgenrødens Skær; —
Dør du og har levet, død er du Livets,
Aanden vil da søge til Jorden igjen;
Dør du som Drømmer, dø da kan du rolig,
Hele din Verden med dig blegner hen.
Fremkaldt ved en Historie, der vil findes i «Atheisten», hvis jeg nogen Sinde faar denne Roman skreven. 67. Maaske formet i Thisted i Sommerferien. Godt.