Nu er det Nat,
Og Skjellet, som blev sat
Af Gud vor Herre, inden Tiden blev,
Imellem Lysets klare Sø
Og Mulmets mørke Hav,
Det Skjel er flyttet fra sin Grund —
Kun for en Stund,
Vel tør vi ydmygt haabe.
End Glimter i det fjerne Vest
Et Skjær fra Lysets tætte Vande,
Men de er stædt ej, heller fæst
Og ville brat henrinde.
I Folk i Borg og Fæste,
I, som paa Veje færdes,
Og I paa salten Sø,
Tager til at bede,
Inden Dagens Møde
Brat faar Overhaand.
I tage til at lede
Jere Tanker fra Hus og Hjem,
I lade jert Hjærte drive
Dem imod Himlen frem.
Thi Herren er god og miskundelig
Nu og evindelig.
Herre, nu komme de
Gode og Onde
Syge og Sunde,
I Raab og Tale,
I Suk og i Korsets
Hellige Tegn.
Du høre dem alle efter din Naade,
Bønhøre dem efter din Vilje,
Du lade dem kristeligen bede!