Adolf Langsted (1864–1919)

Tous les poèmes de Adolf Langsted sur Kalliope, classés par ordre alphabétique du premier vers. La liste peut servir à trouver un poème lorsque le titre est inconnu.

A

Ak! »Hvil i Gud . . . .«. Jeg kan ej stave

Ak! hvilken Vemod at vandre blandt Grave

D

Da Kain med sine Børn, i Huder klædt

Den Vinter er en graa Bersærk

Der er et Land, dets Sted er fjærnt mod Øster

Der falder en Skygge fra Golgatha

Der rasler en Karre ad Rue Saint-Honoré

Der var en Tid, da Kvinden og Barnet gjemtes bort

Der var et Hjem, et lille

Det fortælles her paa Egnen, at en Korshær har en Gang

Det være Maalet for al vor Stræben

Du har saa blød en Vuggeseng

Du vaagned op med eet en Dag

E

Elsker Du Dit Fædreland?

Et Barn er os født

F

Fat Mod, Du Unge, som til disse Egne

Fred paa Jord, Fryd paa Jord!

G

Guds Fred er Sjælemindet

H

Har Du Rum? Har Du Rum

Herre, Du, som gaar ud og ind

Herre over Tid og Alder!

Hurra for Drenge-Helten

J

Jeg elsker Barneøjet

Jeg har et Liv tilgode

Jeg længes bort fra Taage ud imod Sol og Sommer

Jeg vented Guds Under hver Aarsens Tid

K

Kjender Du de gyldne Stunder

Kjære, lille Mor!

L

Lad os høre en Saga i Kvæld

Lad os lære, o Moder Natur!

Lidelsernes Land — hvor er det stort

Lige overfor en Skole

M

Min arme Sjæl, Guds Brud! hvor er Du henne?

Minderne fra ni og fyrre

O

Op til en Villa højt paa Esterel

P

Paa Eddystones Rev ved Cornwalls Kyst

Paa Slavemarkedet i Rom er lejret

S

Se, Graven var nær

Se, paa Marmorbænken blandt Romas Sybariter

Se, paa Tronen sidder Herren, og en Bog er i hans Haand

Sig, hvad har Du gjort for Jesus?

Som Aftenrøde og Aftenskjær

T

Talitha kumi! Staa op, o Pige!«

Tys, giv Agt! Det kimer saa

V

Velkommen, Du gamle Postbud!

Velkommen i Paris paa Danmarks Grund

Vel mødt i Skolestuen

Vær velkommen, o Jul! Du mit dyreste Minde

Vaaren kalder. Al Naturen vækkes