d. 24. Dec. 1899. Valløe Kostskole.
Kjære, lille Mor!
Har I faaet Telegrammet?
Ja, her ligger jeg med mit brækkede Ben;
Øret er forrevet og Panden lidt skrammet,
Jo, jeg er i Sandhed en nydelig En.
Hvordan det gik til? — Ja, jeg skyndte mig lidt meget,
Da vi alle skulde til Stationen igaar,
Sprang af Vognen, førend den holdt, som tit jeg plejed,
Fik det revne Skind, som jo gale Katte faar,
Og — hvad værre var: Benet brudt paa tvende Steder.
Undskyld Klatten her, allerkjæreste Mor!
Den er kommen af, skal jeg sige Dig, jeg græder,
Mens jeg kradser op disse sørgelige Ord.
Det er knebent nok, jeg kan se, hvad selv jeg skriver.
Dog jeg græder ikke af Smerte, kun af Savn.
Derfor skjend blot ej, men husk paa, det kom af Iver
Efter hurtigst muligt at flyve i Din Favn — —
Jeg faldt om besvimet. Det sused for mit Øre,
Ret som en Conchylie for Øret holdtes hen.
Men da lød en Fløjten; jeg hørte Toget — kjøre,
Følte Hjærtet banke og — staa stille igjen.
Da jeg atter vaagned, laa jeg i Seng herhjemme,
Fandt mig spærret inde som en vingeskudt Fugl.
Mor! o kunde Julen Du bare til mig gjemme;
Ellers bli’r Din Hjalmar i Aar snydt for sin Jul.
Nu slaar Klokken syv! — Ak! saa aabnes der til Salen,
Alle staar I for mig i Juletræets Skin.
Jeg kan se Dig sidde og træde blødt Pedalen,
Jeg kan høre Salmen at bølge i mit Sind.
— Var mit Ben ej spændt i en tosset Gibsbandage,
O, jeg maatte op, maatte op at være med.
Men det kan jeg ej, og jeg savner al Courage,
Nu da Kammeraterne er fløjne rask afsted.
Alle er de rejste; — — jeg ene ligger fangen — —
— — — — — — — — — — — —
Ak! jeg maatte stanse for Graad, jeg, lille Fæ!
Jeg blev afbrudt, just som jeg var ved Dig og Sangen,
Ind ad Døren kom der — et lille Juletræ!
Det var Inspektøren, vor Ven — Du veed, den gamle,
Han kom op og sagde, at om et Øjeblik
Vilde her om Sengen han sin Familie samle,
Fejre Julen med mig alt efter bedste Skik.
Du kan tro, det letted. —
Til Slut jeg Hilsen sender
Fa’r og Søster Martha — knug hende halvt ihjel,
Karo og Peer Kudsk og de andre gode Venner
Og — et Kys jeg beder Dig at beholde selv.