Adolf Langsted (1864–1919)

Langsted, Adolf, f. 1864, Forfatter. L. er født 4. Febr. 1864 i Kjøbenhavn og er Søn af Oberst L. C. L. og Ida Vilhelmine f. Leth. Han blev Student fra Borgerdydskolen i Kjøbenhavn 1882, lagde sig efter Fransk, oversatte Racines bibelske Tragedier «Esther» (1888) og «Athalie» (1891) paa rimede Vers, desuden poetiske Arbejder af Th. de Banville, F. Coppée og C. Mendès, gjorde Rejser til Provence, Italien og Schweits, hyppigst dog til Paris. Udgav i 1890 Digtsamlingen «Vedbend», et Bind aandelige Sange og Digte, som vandt almindelig Anerkjendelse, i 1893 Digtsamlingen «Bukkar» med et Forord af Chr. Richardt, hvori det hedder om L., «at han blandt de yngre er den, der paa den religiøse Digtnings Omraade vistnok er den videst fremskredne; med ikke ringe Inderlighed forbinder han Evne til at iklæde Tanker og Billeder en som oftest fin og smuk Versform». Han har desuden udgivet et Par større originale Digte: «En Valfart til Bibelens hellige Land» (1891) og «Liv, en Præstegaardsidyl» (1894). Han har virket som Lærer ved flere Skoler, fra 1889—95 som Inspektør ved Mariboes Latin- og Realskole. Han ægtede i Dec. 1892 Hedevig Margrethe Toxwærd, Datter af Kapitajn Toxwærd.